Forsiderne - Guderne - Skaberne Valhalla English

Valhalla år for år

  • 1977

    Peter Madsen går i 3.g, da Interpresses albumredaktør Henning Kure opfordrer ham til at stå for tegningerne i forlagets store projekt med en albumserie om de gamle nordiske guder. Hans Rancke hyres som forfatter og Søren Håkansson som farvelægger.

  • 1978

    Offentligheden møder første gang den nye tegneserie, da den starter som føljeton i Billedbladet.

  • 1979

    Valhalla-album nr. 1, "Ulven er løs", udkommer 8. september og lanceres under sloganet "De gamle guder vender tilbage". Bl.a. hærger Frederikssundvikingerne Københavns gader udklædt som de nordiske guder. Albummet udgives samtidig på dansk, svensk, norsk og islandsk (hvor titlen bliver Godheimar) i et samlet oplag på 100.000 eksemplarer. Det viser sig at være for få, og flere oplag følger hastigt efter.

  • 1980

    Valhalla 2, "Thors brudefærd", udkommer. Per Vadmand er kommet til som medforfatter. Valhalla 1, Ulven er løs, udgives i en særlig udgave beregnet til undervisningsbrug i de danske folkeskoler. Albummene udgives på hollandsk.

  • 1981

    Undervisningsudgaven af "Ulven er løs" hædres med Danmarks Bibliotekarforenings børnebogspris.

  • 1982

    Valhalla 3, "Odins væddemål", udkommer. Arbejdet på den fuldanimerede tegnefilm Valhalla påbegyndes.

  • 1986

    Premiere på Valhalla-tegnefilmen. Figuren Quark får sin egen avisstribe og året efter sin egen albumserie. Valhalla-albums udkommer på finsk, indonesisk, tysk og færøsk (Hvor serien får titlen Valhøll).

  • 1987

    Valhalla-tegnefilmen modtager Publikumsprisen for bedste børne- og ungdomsfilm på Cannes-festivalen.

  • 1988

    Valhalla 4, "Historien om Quark", udkommer.

  • 1989

    Kulturminister Ole Vig Jensen overrækker årets Ping Pris til Peter Madsen. Valhalla 5, "Rejsen til Udgårdsloke", udkommer.

  • 1990

    Valhalla 6, "De gyldne æbler", udkommer. Valhalla udgives på fransk - naturligvis med stumt h. Første titel bliver "Le rage d'Odin". Peter Madsen modtager pris for årets bedst tegnede serie på Danske Tegneserieskaberes Konvent.

  • 1991

    Valhalla 7, "Ormen i dybet", udkommer.

  • 1992

    Valhalla 8, "Frejas smykke", udkommer. "Frejas smykke" bliver kåret til årets bedste udenlandske album i Norge, og Peter Madsen modtager Norsk Tegneserieforums pris, Sproing-prisen. "Ormen i dybet" bliver kåret til årets bedste album på Tegneseriemekka i Ballerup.

  • 1993

    Valhalla 9, "Den store udfordring", udkommer. Peter Madsen farvelægger selv albummet.

  • 1995

    Valhalla modtager den svenske pris Unghunden, som har "som syfte att främja barn- och ungdomsserier i Sverige".

  • 1997

    Valhalla 10, "Gudernes gaver", udkommer, nu med Jesper Ejsing som farvelægger. Det er 20 år siden, Henning Kure, Hans Rancke og Peter Madsen første gang satte sig sammen for at beskrive de nordiske guder i tegneserieform.

  • 1998

    Valhalla 11, "Mysteriet om digtermjøden", udkommer.

  • 1999

    Peter Madsen modtager SAS prisen for Bedste Nordiske Tegneserie: "Mysteriet om digtermjøden" på Raptus-festivalen i Bergen, Norge.

  • 2001

    Valhalla 12, "Gennem ild og vand", udkommer.

  • 2003

    Sandrew Metronome Video, Danmark udgiver biograftegnefilmen Valhalla fra 1986 på dvd.

  • 2005

    Valhalla 13, "Balladen om Balder" starter i Jyllandsposten 27.11.05, og hver søndag frem til oktober 2006 bringer avisen en ny side i farver.

  • 2006

    Valhalla 13, "Balladen om Balder" udkommer på dansk 8. september 2006. Albummet udkommer også på norsk og svensk i september 2006.

  • 2007

    Valhalla 14, "Muren", starter på Jyllandspostens netavis, www.jp.dk fra fredag 5. januar. En ny side kan læses hver fredag i 2007.

    Valhalla 14, "Muren" udkommer på dansk,norsk og svensk i september 2007.

  • 2008

    Valhalla 14, Muren får Orla-Prisen for bedste tegneserie 2008.

    Hyldestalbummet Valhallas Venner udkommer 17/11 ved en reception på Den Franske Bogcafe i København. 29 kunstnere, tegneserietegnere, tekstforfattere og journalister har bidraget med deres bedste ord og streger til et hyldestalbum for Valhalla-tegneserien og dens skabere. Redaktør og Initativtager:Thierry Capezzone.

    Valhalla 15, Vølvens syner starter i Weekendavisen 23/12/08. 2 sider fra Vølvens syner bringes i avisen hver uge frem til juli 2009.

  • 2009

    Valhalla 15, Vølvens syner udkommer 8. september 2009, på 30-årsdagen for udgivelsen af Valhalla 1, Ulven er løs.

    Albummet udkommer også på norsk og svensk.

  • 2010

    Valhalla : Den samlede saga B. 1 udkommer 21. maj 2010.

    Valhalla : Den samlede saga B. 2 udkommer 6. august 2010.

    Valhalla : Den samlede saga B. 3 udkommer 3. september 2010.

    Valhalla : Den samlede saga B. 4 udkommer 1. oktober 2010.

    Valhalla : Den samlede saga B. 5 udkommer 1. oktober 2010.

    Valhall: Den samlede sagaen udkommer i Norge i specialudgave (alle 5 bind samlet i kassette).

    Valhalla udkommer på spansk. Første album er Valhalla 7: "Ormen i dybet".

  • 2011

    "Balladen om Balder" sættes op som musical på Viborg Teater med musik af Sigurd Barrett og scenografi af Peter Madsen.

    Valhall: Den samlade sagan, bind 1 og 2 udkommer i Sverige.

  • 2012

    Valhall: Den samlade sagan, bind 3 og 4 udkommer i Sverige.

  • 2013

    Kasper Wilton fra Folketeatret i København laver en ny opsætning af musicalen "Balladen om Balder". Forestillingen turnerer rundt i landet i foråret og spiller derefter på Folketeatret i Nørregade i efteråret.

    Valhall: Den samlade sagan, bind 5 udkommer i Sverige




Copyright: Peter Madsen - webmaster: Sissel Bøe - www.petermadsen.info