Valhalla Tegnestuen English

Tegnefilmen Valhalla, 1986

Et eventyr med de nordiske guder baseret på tegneserien Valhalla.
Instruktion: Peter Madsen
Co-instruktion: Jeffrey James Varab
Produceret af Swan Film Production for Valhalla konsortiet i samarbejde med Det Danske filminstitut.

Tordenguden Thor og hans ledsager Loke tager de to vikingebørn Tjalfe og Røskva med over regnbuebroen for at gå det legendariske Asgårds guder og helte til hånde. Her møder Tjalfe og Røskva Quark, en lille spilopmager af en jætte, og sammen med ham gør de oprør mod de voksnes tyranni og drager ud i skoven for at bygge en træhytte, hvor de kan bo i fred. Men Thor opdager deres skjulested og tvinger dem med på en rejse til jætternes land, hvor de hvirvles ind i en fantastisk dyst mellem guder og jætter, en dyst i hvilken børnene kommer til at spille en vigtig rolle.
Tegnefilmens historie fortælles også i albummene "Historien om Quark" og "Rejsen til Udgårdsloke."

Valhallafilmen havde premiere i biograferne i Danmark i oktober 1986. Da havde en stab på over 100 tegnere arbejdet hårdt i 4 år. Pris: ca 35 millioner kr. Filmen blev en publikumsucces og var i flere år nr. 3 på listen over Danmarks mest sete film. Den fik Publikumsprisen for Bedste Børne- og Ungdomsfilm i Cannes i 1987.

"Valhalla er ikke blot den bedste danske tegnefilm til dato, men samtidig også en sand grandios triumf inden for dansk filmhistorie" Johan Albrechtsen (The Insider)

Efter en underskriftindsamling for genudgivelse af Valhalla, kom filmen på dvd i 2003.

Klik og se:



Copyright: Peter Madsen - webmaster: Sissel Bøe - www.petermadsen.info